Historiografi — historikernes uenighed

Historie · 7.-9. klasse · Kildearbejde

Historiografi — historikernes uenighed

Historiografi = studiet af historikernes måde at skrive historie på. Dvs. hvordan har historie været fortolket gennem tiden?

Det er en vigtig del af historiefag på 7.-9. klasse og central på gymnasiet.

Hvorfor er historikere uenige?

Historie er ikke matematik! Historikere uenige om:

• Hvilke kilder at bruge
• Hvordan at fortolke dem
• Hvilke forklaringer at fremhæve (aktør vs. struktur)
• Hvilke perspektiver at inkludere
• Hvilken vurdering at give

Eksempel: Samarbejdspolitikken under besættelsen

Historikere er dybt uenige om dansk samarbejdspolitik 1940-1943:

Hans Kirchhoff (klassisk position):

• Pragmatisk forsvarspolitik
• Reddede Danmark fra værre lidelser
• Skabte fundament for redningen af jøderne 1943

Bo Lidegaard (revisionistisk):

• Forsvarlig — men kompliceret moralsk
• Mange kompromiser med tyskerne
• Ikke entydig succes

Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson (kritisk):

• Medvirken til Holocaust
• Udlevering af statsløse jøder før august 1943
• Antisemitisme i danske myndigheder

Samme historie — 3 forskellige fortolkninger!

Eksempel: Christian 4.

1700-tallet: Heltekonge og bygherre

1900-tallet: Mere kritisk — han tabte krige, gjorde Danmark fattigt

I dag: Begge sider — kompleks mand med dygtighed og fejl

Historiografiske skoler

Marxistisk historieskrivning:

• Fokus på klassekamp og økonomi
• Eksempel: E.P. Thompson (engelsk arbejderhistorie)

Annales-skolen (fransk):

• Marc Bloch, Fernand Braudel
• Lange perioder ("longue durée")
• Strukturel analyse — geografi, klima, økonomi

Postkolonial historieskrivning:

• Edward Said, Homi Bhabha
• Koloniseredes perspektiv
• Kritik af eurocentrisk historie

Kvindehistorie:

• Kvinders rolle i historien — længe overset
• I Danmark: Anne Knudsen, Bente Rosenbeck

Mikrohistorie:

• Fokus på enkeltpersoner og familier
• Carlo Ginzburg, Natalie Zemon Davis
• "Almindelige mennesker" som historiens hovedperson

Globalhistorie:

• Christopher Bayly
• Verden som forbundet system
• Mindre eurocentrisk

Hvorfor er det vigtigt?

Historiografi lærer dig:

• Ikke alle "facts" er ligeså sikre
• Fortolkninger ændrer sig over tid
• Egne værdier påvirker historikere
• Kritisk tænkning om "sandhed"

I FP9-prøven

Du kan score højt ved at:

• Nævne at historikere er uenige
• Sammenligne forskellige fortolkninger
• Argumentere for hvilken du finder mest overbevisende
• Begrunde med kilder

Det viser avanceret historisk forståelse.

Hvor finder du historiografi?

• Faglige tidsskrifter (Historisk Tidsskrift, Fortid og Nutid)
• Universitetsbøger
• Historielab.dk (didaktiske artikler)
• Lærebøger på gymnasialt niveau

Sammenligning af lærebøger

Prov at sammenligne:

• En gammel historiebog (fra 1950'erne hvis muligt)
• En moderne historiebog (fra 2020'erne)

Forskelle viser ændringer i historiografi:

• 1950: konger og krige
• 2020: hverdagsliv, kvinder, minoriteter

Vigtig pointe

Historiografi er ikke "alt er relativt". Der er stadig bedre og dårligere historieskrivning:

• Bedre = grundig kildebrug, åbenhed om usikkerhed, flere perspektiver
• Dårligere = ensidig, ubegrundet, ignorerende kilder

Du kan vurdere historiografi.

Læringsmål

• Forstå hvad historiografi er
• Forklare hvorfor historikere er uenige
• Kende mindst 3 historiografiske skoler
• Anvende historiografi på samarbejdspolitikken
• Bruge historiografisk indsigt i FP9-prøven
• Vurdere "bedre" og "dårligere" historieskrivning

Historiografi-projekt

Sammenlign 2 historiebøger: Find en gammel og en moderne historiebog om samme emne. Beskriv 5 forskelle.

Min egen historiografi: Skriv en kort tekst om din skole. Skriv 2 versioner — én fra elevernes perspektiv, én fra lærerens. Hvor forskellige er de?

Diskussion: Er historie "objektiv"? Argumenter med konkrete eksempler.