Kildepluralisme og multiperspektivitet

Historie · 7.-9. klasse · Kildearbejde

Kildepluralisme og multiperspektivitet

For at forstå en historisk begivenhed godt skal vi bruge flere kilder og se den fra flere sider.

• Kildepluralisme: Brug mange forskellige slags kilder — breve, billeder, aviser, statistik, genstande. Hver kildetype viser noget forskelligt, og sammen giver de et fyldigere billede.
• Multiperspektivitet: Se begivenheden fra forskellige menneskers synsvinkel. En krig ser anderledes ud fra soldatens, generalens, civilbefolkningens og 'fjendens' side.

Hvorfor er det vigtigt? Hvis du kun bruger én kilde eller ét perspektiv, får du et ensidigt billede. Fx: At forstå besættelsen 1940-45 kun gennem modstandsbevægelsens øjne overser dem, der samarbejdede, og almindelige menneskers hverdag.

Multiperspektivitet betyder ikke, at alle synspunkter er lige sande — men at du forstår hvorfor folk så forskelligt på det samme. Det træner kritisk tænkning og empati.

Læringsmål

• Forklare hvad kildepluralisme og multiperspektivitet betyder
• Inddrage flere forskellige kildetyper i en undersøgelse
• Belyse en begivenhed fra flere aktørers synsvinkel
• Forklare hvorfor ensidige kilder/perspektiver giver et skævt billede
• Skelne mellem 'flere perspektiver' og 'alt er lige sandt'

Sådan kan du arbejde med emnet

• Hvad er forskellen på kildepluralisme og multiperspektivitet?
• Vis hvordan en begivenhed ser forskellig ud fra flere sider
• Hvorfor er det farligt kun at bruge én kilde?

Træningsforslag

• Flere stemmer: Tag en begivenhed og beskriv den fra 3 forskellige menneskers synsvinkel.
• Kildemix: Find 3 forskellige typer kilder til samme emne.

Typiske faldgruber

• At tro multiperspektivitet betyder, at fakta ikke findes.
• At nøjes med to kilder af samme slags (fx to aviser med samme holdning).