Stormen på Dybbøl 1864

Historie · 7.-9. klasse · Kronologi og sammenhæng

Stormen på Dybbøl 18. april 1864 — national katastrofe

Den 18. april 1864 stormede preussiske tropper Dybbøl skanser. Danmark tabte 2. Slesvigske Krig.

Baggrunden — sproget og nationen

I midten af 1800-tallet steg nationalismen i Europa. Spørgsmålet var: hvilken nation tilhører Slesvig?

• Nordslesvig — overvejende dansktalende
• Sydslesvig — overvejende tysktalende
• Holsten og Lauenburg — næsten alt tysktalende

Danmark havde haft helstaten — fra grænsen syd for Hamborg til Norden. Nu kæmpede danskere og tyskere om hvem der ejede områderne.

1. Slesvigske Krig 1848-1850

Danmark vandt — Slesvig forblev dansk. Men spændingen forblev.

Novembergrundloven 1863

Christian 9. underskrev en grundlov der inkorporerede Slesvig i Danmark — i strid med traktater. Det var provokerende mod Tyskland.

Preussen (Otto von Bismarck) og Østrig brugte det som anledning til krig.

Krigens forløb 1864

Februar 1864: Tyske tropper invaderer.

Februar: Danskerne trækker sig fra Dannevirke (Dannevirke-volden) — kontroversielt — uden kamp.

Marts: Beleeringen af Dybbøl begynder. 40.000 preussiske mod 10.000 danske soldater.

18. april: STORMEN — efter ugers bombardement.

• 4.800 danske soldater dræbt eller såret
• Dybbøl skanser falder
• Symbolsk dansk nederlag

29. juni: Erobring af Als — afgørende sejr for Preussen.

Resultat — Wienertraktaten oktober 1864

Danmark tabte:

• Slesvig (inkl. Nordslesvig hvor folk var dansk)
• Holsten
• Lauenburg

1/3 af statens territorium og befolkning væk!

Fra helstat til nationalstat.

Reaktionen i Danmark

National sorg — men også selvbesindelse:

"Hvad udad tabes, skal indad vindes" (Enrico Mylius Dalgas, hedeselskabet)

• Hedeopdyrkning (Dalgas, Hedeselskabet 1866)
• Andelsbevægelsen (1866-)
• Folkehøjskoler (Grundtvigs idé)
• Indre opbygning

Genforeningen 1920

Efter 56 år blev Nordslesvig genforenet med Danmark via folkeafstemning. Dybbøl havde været i tysk hånd 1864-1920.

Synet på 1864 i dag

Tidligt 1900-tal:

• Dybbøl som heltefortælling
• Danskerne kæmpede modigt
• Sønderjylland som tabt land

TV-serien 1864 (DR 2014):

• Kritisk vinkel
• Krigen som meningsløs slagter
• Nationalistisk politik kritiseret
• Skabte stor debat

Diskussion: Var krigen uundgåelig? Var Novembergrundloven 1863 et fejltrin? Eller var Bismarck bare ude efter Slesvig-Holsten?

Dybbøl i dag

• Dybbøl Banke kan besøges (mindesmærke + museum)
• Mindedage 18. april
• Sønderjysk identitet stadig stærk

Læringsmål

• Kende 1864-krigens forløb (februar-juli)
• Forstå Stormen på Dybbøl 18. april og dens symbolske betydning
• Kende konsekvenserne (Slesvig/Holsten/Lauenburg tabt)
• Forklare "Hvad udad tabes" og dens betydning for Dansk indre opbygning
• Sammenligne tidlig og moderne fortolkning af 1864
• Diskutere Genforeningen 1920 som senere reaktion

Dybbøl-projekt

Besøg Dybbøl Banke: Mindesmærke + Historiecenter. Tag på familietur til Sønderjylland!

Se TV-serien 1864: Hvis du tør — diskuter med dine forældre. Den blev meget debatteret.

1864 vs. 1864: Sammenlign en gammel skolebog (1950'erne hvis muligt) med moderne. Hvordan beskrives krigen?