Troværdighed og brugbarhed

Historie · 3.-6. klasse · Kildearbejde

Troværdighed og brugbarhed

Når vi vurderer en kilde, er 2 begreber især vigtige: troværdighed og brugbarhed. Det er dem vi bruger til at afgøre om vi kan stole på og bruge kilden.

Troværdighed

Troværdighed = Hvor meget kan vi stole på kilden? Er det sandt?

Vurdér med disse spørgsmål:

• Er forfatteren ekspert?
• Stemmer info med andre kilder?
• Hvor langt fra begivenheden i tid?
• Er kilden ægte (ikke et falsum)?
• Har forfatteren mulighed for at vide?

Eksempel — høj troværdighed:

En forskningsartikel i et fagblad af en professor med mange kilder.

Eksempel — lav troværdighed:

En anonym blog uden kilder, der modsiger alt andet.

Brugbarhed

Brugbarhed = Kan kilden belyse mit konkrete spørgsmål?

Vurdér med disse spørgsmål:

• Handler kilden om mit emne?
• Indeholder den relevante oplysninger?
• Mit spørgsmål — kan kilden svare på det?

Vigtig pointe: En kilde kan være lidt troværdig men MEGET BRUGBAR!

Eksempel: En propagandaplakat fra Nazityskland er IKKE en troværdig kilde til 2. verdenskrigen forløb — men den er FANTASTISK brugbar til at forstå nazistisk propaganda-teknik.

Eksempel: Anne Franks dagbog er meget personlig — ikke om hele krigen, men MEGET brugbar til at forstå livet i skjul for jødiske familier.

Sammenhængen

```

TROVÆRDIGHED (hvor sand?)

|

|

BRUGBARHED (kan jeg bruge den?)

|

|

Problemstilling (mit spørgsmål)

```

Kilden er kun brugbar ift. et bestemt spørgsmål.

4 kombinationer

1. Høj troværdighed + Høj brugbarhed:

• ✅ Den bedste kilde
• Eksempel: Forskningsartikel om dit emne

2. Høj troværdighed + Lav brugbarhed:

• ❌ Sand, men ikke relevant
• Eksempel: Akademisk artikel om EN ANDET emne

3. Lav troværdighed + Høj brugbarhed:

• ✅ Brugbart hvis vi VED hvad vi leder efter
• Eksempel: Propagandaplakat — fortæller om propaganda, ikke om virkelighed

4. Lav troværdighed + Lav brugbarhed:

• ❌ Drop den
• Eksempel: Anonym blog uden tilknytning til emnet

Eksempel: Reformation 1536

Spørgsmål: Hvordan ændrede reformationen folkets liv?

Kilde 1: Christian 3.s åbne brev fra 1536 (om reformationen)

• Troværdighed: Mellem (kongen havde sin egen agenda)
• Brugbarhed: Høj (for at forstå statsmagtens version)

Kilde 2: Bondebrev fra 1540 om kornpriser

• Troværdighed: Høj (faktuelle priser)
• Brugbarhed: Lav (handler om økonomi, ikke religion direkte)

Kilde 3: Historieforsker fra 2020

• Troværdighed: Høj (peer-reviewed)
• Brugbarhed: Høj (fortolker hele perioden)

Vigtigt: Ingen kilde er PERFEKT

Alle kilder har fejl og svagheder. Det handler om at:

1. Erkende dem

2. Bruge flere kilder (kildepluralisme)

3. Være ærlig om hvad vi ikke ved

Praksis

Når du arbejder med en kilde:

1. Identificer kilden (de 4 spørgsmål)

2. Vurder troværdighed

3. Vurder brugbarhed (ift. mit spørgsmål)

4. Konkluder om kilden er brugbar i dette tilfælde

Det er god kildekritik!

Læringsmål

• Skelne troværdighed og brugbarhed
• Vurdere troværdighed med spørgsmål om ekspert, kilder, ægthed
• Vurdere brugbarhed ift. konkret problemstilling
• Forstå at lavtroværdige kilder kan være brugbare
• Anvende på konkret kilde-eksempel
• Bruge kildepluralisme (flere kilder) til at styrke vurdering

Kildevurdering-projekt

Vurder 3 kilder: Find 3 kilder om samme emne (fx vikingetiden). Vurder troværdighed og brugbarhed. Hvilken er den bedste? Hvorfor?

Wikipedia vs. forskningsartikel: Sammenlign dem på samme emne. Hvilken er mere troværdig? Hvilken er mere brugbar?

Propaganda-eksempel: Find et eksempel på krigspropaganda online (fx fra 1. eller 2. verdenskrig). Diskutér: lav troværdighed, høj brugbarhed?