Grundloven og rettigheder

Samfundsfag · 7.-9. klasse · Politik

Grundloven og rettigheder

Danmarks Grundlov fra 5. juni 1849 er landets øverste lov. Ingen love må stride mod Grundloven.

Grundlovens opbygning

§ 1-6: Statsformen — Danmark er et konstitutionelt monarki

§ 7-21: Kongen og den udøvende magt

§ 28-57: Lovgivningsmagten (Folketing)

§ 62-94: Domstolene

§ 67-79: Grundrettigheder — de vigtigste for dig som borger

De vigtigste grundrettigheder

• § 67 — Religionsfrihed — ret til at dyrke enhver religion
• § 71 — Personlig frihed — ingen kan fængsles uden lov og dom
• § 72 — Boligens ukrænkelighed — politiet må ikke ransage uden kendelse
• § 77 — Ytringsfrihed — alle kan ytre sig, men med ansvar
• § 78 — Foreningsfrihed — ret til at danne foreninger
• § 79 — Forsamlingsfrihed — ret til at samles fredeligt

Grundloven og menneskerettigheder

Ud over Grundloven er Danmark bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fra 1953, som bl.a. garanterer:

• Ret til liv
• Forbud mod tortur
• Ret til fair rettergang
• Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan dømme Danmark, hvis konventionen krænkes.

Fra grundloven til virkelighed

Rettigheder er ikke automatiske — de kræves, forsvares og udvides af borgere og domstole. Historien viser at kvinder, slaver og minoriteter måtte kæmpe for fuldt medborgerskab.

Læringsmål

• Kende Grundlovens opbygning og historiske baggrund (1849)
• Identificere og forklare mindst 5 grundrettigheder (§ 67, 71, 72, 77, 78)
• Skelne Grundloven fra EMRK og kende begge kilders funktion
• Forklare hvad det betyder at Grundloven er landets øverste lov
• Diskutere eksempler på rettigheder under pres i dag
• Vurdere sammenhængen mellem rettigheder og pligter som borger

Projekter og fordybelse

Rettigheds-case: Vælg en aktuel nyhed om en krænket rettighed. Analyser: hvilken paragraf er relevant? Hvad siger lovgivning og domstole?

Grundlovsmøde: Lyt til en 5. juni-tale og analyser argumentationen.

Brobygning: STX samfundsfag A inddrager retsstatens principper og forholdet mellem forfatning og menneskeret i dybden.