Patenter på liv

Bioteknologi A · STX · A-niveau · Bioetik

🧫 Patenter på liv

Bioteknologi-patenter rejser dybe etiske spørgsmål: kan man eje liv? Kan man patentere et gen, en bakterie, en plante? Hvor går grænsen mellem opfindelse og natur?

Det første gennembrud — Diamond v. Chakrabarty

Diamond v. Chakrabarty (USA Højesteret 1980):

• General Electric havde lavet en GMO-bakterie der kunne nedbryde olie
• US-patentkontoret afviste først (levende ting kan ikke patenteres)
• Højesteret afgjorde: "Anything under the sun made by man" kan patenteres
• Dette åbnede døren for moderne biotek-industri

EU-direktiv 98/44/EC (1998)

Reguleringen i EU:

• Bioteknologiske opfindelser er patentérbare under visse betingelser
• Forbyder patenter på:
• Menneskelig krop
• Kloning af mennesker
• Brug af menneskeembryoner kommercielt
• Tillader patenter på:
• Genetisk modificerede organismer
• Isolerede gener (kontroversielt)
• Lægemidler og biologiske terapier

Berømte patent-sager

#### Myriad Genetics og BRCA-generne (1990-2013)

• Firmaet patenterede BRCA1/BRCA2-generne (brystkræft)
• Krævede licens-betaling: ~$3.000 pr. test
• Monopol gjorde tests utilgængelige for mange kvinder
• 2013 USA-Højesteret: naturligt forekommende DNA-sekvenser kan IKKE patenteres (kun cDNA)
• Resultat: priser faldt til ~$200, mere konkurrence

#### Monsanto og Roundup Ready-soja

• Bønder der gemmer frø fra patenteret soja sagsøges
• Monsanto vs. Schmeiser (Canada 2004) — bonde dømt for utilsigtet plante-spredning
• Monsanto vs. Bowman (USA 2013) — bonde dømt for at gen-plante "billige" GMO-bønner
• Skaber afhængighed for bønder af firmaet

#### CRISPR-patentstrid (2014-)

• Broad Institute (MIT) vs. UC Berkeley (Jennifer Doudna + Emmanuelle Charpentier)
• Multimillion-dollar-licenser på spil
• Doudna + Charpentier fik Nobelprisen 2020 for CRISPR
• Men Broad har patentrettigheder i USA for eukaryote celler
• Strid pågår stadig — uklart hvem der "opfandt" CRISPR-Cas9

Biopirateri — vestlige firmaer mod ulande

"Patent på traditionel viden":

• Basmati-ris — RiceTec (USA) forsøgte at patentere (Indien protesterede, vandt)
• Turmeric (gurkemeje) — patent afvist efter indisk protest
• Neem-træ (Indien) — patent annulleret
• Hoodia-kaktus (San-folket i Sydafrika) — efter pres delte firmaet profit

Convention on Biological Diversity (CBD)

• 1992 — international aftale om biodiversitet
• Nagoya-protokollen 2010: kræver fair benefit-sharing med oprindelseslande
• Hvis vestlige firmaer bruger genetiske ressourcer fra et land, skal landet have del i profitten
• Skal modvirke biopirateri

Etiske argumenter

For patenter:

• Incentiver til forskning (uden patent, intet incitament)
• Investeringer i medicin koster milliarder
• Patenter er midlertidige (~20 år)

Imod patenter:

• Man kan ikke "opfinde" gener
• Monopol gør medicin uoverkommelig
• Etisk problematisk at eje liv
• Skader fattige patienter

Open-source biology

Alternativ bevægelse:

• OpenWetWare — fri viden om biotek
• iGEM — studenter-bidrag bliver public domain
• Open Insulin Project — forsøger at gøre insulin open-source
• CC-BY licenser på forskningsdata

Fundament for hvordan internettet (Linux, Wikipedia) ændrede software.

Lægemiddel-patenter og adgang

Klassisk dilemma:

• Et nyt kræftmiddel koster ~$2 mia. at udvikle
• Patenthold giver firmaet ret til at fastsætte prisen
• I rige lande: ~$100.000/år
• I fattige lande: utilgængeligt

Generic medicine efter patent udløb gør medicin billigere.

Vidste du at...

💊 AIDS-medicin patenter blev udfordret i Sydafrika 2001 — efter offentlig pres tillod firmaerne generic versioner i ulande, hvilket reddede millioner af liv

🧬 Før 2013-dommen kostede en BRCA-test ~$3.000 — kun forsikrede kunne få den. Efter dommen: ~$200

⚖️ CRISPR-Cas9 er det mest værdifulde biotek-patent nogensinde — milliarder af dollars i licens-betalinger er på spil

🌾 Monsanto (nu Bayer) har 50.000+ patenter på frø og plante-egenskaber — det skaber bekymring om koncentration af fødevareproduktion

Læringsmål

• Diskutere GMO-afgrøder (sundhed, miljø, monopol)
• Diskutere kloning (Dolly 1996) og designerbabyer (He Jiankui 2018)
• Forklare genetic discrimination
• Diskutere patenter på liv og kunstigt liv (Craig Venter 2010)
• Anvende etiske teorier på bioteknologiske dilemmaer

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar, hvad det betyder, at et firma kan have patent på et gen eller en organisme
• Diskutér fordele og ulemper ved patenter på levende organismer for forskning og industri
• Vurdér, om der bør være grænser for, hvad man kan patentere inden for bioteknologi

Eksperiment-forslag

• Lav en tidslinje over centrale patentsager (Diamond v. Chakrabarty 1980 → Myriad/BRCA 2013 → CRISPR-strid 2014-) og diskutér, hvordan retspraksis har ændret sig over tid.
• Brug Myriad/BRCA-sagen til at beregne, hvor meget en patient sparede på en gentest før vs. efter 2013-dommen ($3.000 → $200) — gang med antal testede kvinder for at vise den samlede samfundsmæssige effekt.
• Diskutér "open-source biology" (OpenWetWare, Open Insulin Project) som alternativ til patentering — kan det fungere i stor skala, ligesom open-source software?

Brobygning

Den mest ekstreme form for at "skabe og potentielt eje liv" er at bygge det fra bunden i et laboratorium. Næste emne er 'Kunstigt liv (Venter 2010)'.