Postdramatisk teater (Lehmann)

Dramatik A · STX · A-niveau · Teaterhistorie

🎭 Postdramatisk teater (Lehmann)

Hans-Thies Lehmann (tysk teaterforsker) definerede begrebet "postdramatisk teater" i bogen Postdramatisches Theater (1999).

Kerneidé: teater der ikke primært handler om at fortælle en dramatisk tekst, men om teatralt nærvær, performativitet og æstetisk erfaring i sig selv.

Kendetegn: tekst er ét lag ud af mange (ikke overordnet), opløsning af dramatisk fortælling, inddragelse af publikum (immersive theatre), kropslighed fremfor psykologi, non-lineærstruktur.

Eksempler

René Pollesch (Berlin, Volksbühne) — direkte diskurs til publikum. Rimini Protokoll — "eksperter fra hverdagen" på scenen. Forced Entertainment (UK) — langsom, repetitiv teater. She She Pop (Berlin).

Gob Squad: blander video, live performance, publikumsinteraktion.

Immersive theatre: Sleep No More (Punchdrunk) — publikum vandrer rundt i scene-miljø.

Dramatik vs. postdramatik: Dramatik = tekst → handling → fortolkning. Postdramatik = performance → diskurs → æstetisk oplevelse.

Dansk kontekst: Republique, Boogaloo (Aalborg), Teatret Om (Viborg) eksperimenterer med postdramatiske former.

Læringsmål

• Analysere antikkens græske drama (Sofokles, Aischylos, Euripides)
• Læse Shakespeare (Hamlet, Macbeth)
• Forstå Ibsens realisme (Et dukkehjem)
• Diskutere Beckett og det absurde teater
• Identificere dansk samtidsteater

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar, hvad Hans-Thies Lehmann mener med postdramatisk teater
• Beskriv kendetegn ved postdramatisk teater: er det stadig en fortælling? Er der et centralt subjekt?
• Diskutér, hvad der adskiller en postdramatisk forestilling fra et traditionelt teaterstykke

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.