Frankofone forfattere — Senghor, Maalouf, NDiaye

Fransk A · STX · A-niveau · Litteratur og kultur

🇫🇷 Frankofone forfattere — Senghor, Maalouf, NDiaye

Frankofoni = fransktalende verden. ~300 millioner fransktalende globalt. Frankofone forfattere er forfattere fra ikke-franske lande der skriver på fransk.

Léopold Sédar Senghor (1906-2001): senegalesisk digter, filosof og politiker. Senegals første præsident (1960-1980). Grundlagde sammen med Aimé Césaire og Léon-Gontran Damas "Négritude"-bevægelsen (1930'erne) — fejrer afrikansk identitet og kultur efter kolonialiseret tankegang. Chants d'ombre (1945), Hosties noires (1948). Første afrikaner valgt til Académie française (1983).

Aimé Césaire (1913-2008, Martinique): Cahier d'un retour au pays natal (1939).

Frantz Fanon (1925-1961, Martinique): post-kolonialteoretiker. Peau noire, masques blancs (1952), Les Damnés de la terre (1961).

Amin Maalouf (1949-): libanesisk-fransk. Forlod Libanon 1976 pga. borgerkrig. Skriver om kultur-konflikter, identitet, historie.

Hovedværker: Léon l'Africain (1986), Samarcande (1988, Goncourt), Les Identités meurtrières (1998). Académie française-medlem 2011.

Marie NDiaye (1967-): senegalesisk-fransk. Goncourt 2009 for Trois femmes puissantes. Overlapsfortællinger mellem fransk og afrikansk virkelighed.

Andre frankofone forfattere: Tahar Ben Jelloun (Marokko, Goncourt 1987 La Nuit sacrée), Assia Djebar (Algeriet), Patrick Chamoiseau (Martinique, Goncourt 1992 Texaco), Gisèle Pineau (Guadeloupe), Maryse Condé (Guadeloupe). Léïla Slimani (Marokko-Frankrig, Goncourt 2016 Chanson douce). Alain Mabanckou (Congo-Frankrig).

Vidste du at...

🌍 Frankofonien dækker 300+ mio. mennesker i 88 lande/territorier. Det er det 5. mest talte sprog i verden. Afrika alene har ~120 mio. fransk-talende — der vil være over 700 mio. i 2050 pga. befolkningsvækst.

🏆 Goncourt-prisen (Frankrigs vigtigste litterære pris) er gået til frankofone forfattere mange gange — fra Tahar Ben Jelloun (1987) til Léïla Slimani (2016). Det viser hvordan frankofone forfattere har erobret fransk litteratur.

📚 Negritude-bevægelsen (1930'erne, Senghor + Césaire + Damas) fejrede afrikansk identitet på fransk — paradoksalt at bruge kolonisatorens sprog til at frigøre sig. Det blev grundlaget for postkolonial teori.

Læringsmål

• Analysere klassicisme (Molière, Racine, La Fontaine)
• Forklare oplysning (Voltaire Candide, Rousseau, Diderot)
• Læse romantik (Hugo Les Misérables) og realisme (Flaubert Madame Bovary)
• Analysere Camus L'Étranger og det absurde
• Diskutere samtidslit. (Houellebecq, Despentes, Ernaux) og frankofone forfattere

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar hvad négritude-bevægelsen var, og hvordan den kommer til udtryk hos Senghor
• Beskriv hvordan Maalouf behandler temaet identitet mellem kulturer
• Find et tema i et uddrag af NDiaye og diskutér, hvordan det adskiller sig fra fransk litteratur fra Frankrig

Læs originale tekster, lyt til autentiske kilder og skriv egne tekster på sproget.