Pladetektonik og jordskælv

Geografi C (HF) · HF · C-niveau · Det fysiske miljø

Pladetektonik og jordskælv

Jordens yderste skal, litosfæren, er brudt op i store plader, der bevæger sig nogle få cm om året drevet af konvektionsstrømme i kappen. Pladegrænserne er hvor det meste geologiske drama udspiller sig.

Tre typer pladegrænser:

• Divergente (plader glider fra hinanden): ny havbund dannes, fx den Midtatlantiske Ryg og Island.
• Konvergente (plader støder sammen): den ene presses ned (subduktion) → dybe grave, vulkaner og bjergkæder (fx Andesbjergene).
• Transforme (plader skraber forbi hinanden): kraftige jordskælv, fx San Andreas-forkastningen.

Jordskælv opstår, når spændinger i skorpen pludselig udløses. Styrken måles på momentmagnitude-skalaen (tidligere Richter), og epicenter er punktet på overfladen over skælvets fokus. Konsekvenser kan forstærkes af tsunamier ved undersøiske skælv.

Pladetektonik forklarer altså, hvorfor jordskælv, vulkaner og bjergkæder netop ligger, hvor de gør — langs pladegrænserne.

Læringsmål

• Forklare pladetektonikkens drivkraft (konvektion i kappen)
• Skelne mellem divergente, konvergente og transforme pladegrænser med eksempler
• Forklare hvordan jordskælv opstår, og hvad epicenter og magnitude betyder
• Koble jordskælvs og vulkaners placering til pladegrænserne
• Vurdere konsekvenser af jordskælv (skader, tsunamier) for samfund

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar de tre typer pladegrænser med eksempler
• Hvorfor får man tsunamier af jordskælv?
• Hvad er forskellen på epicenter og fokus?

Træningsforslag

• Verdenskort: Plot jordskælv og vulkaner — kan du se pladegrænserne tegne sig?
• Forklar en grænse: Vælg ét sted (Island, Andesbjergene, Californien) og forklar grænsetypen.

Typiske faldgruber

• At forveksle epicenter (overfladen) med fokus (under jorden).
• At tro pladerne flyder på 'flydende' kappe — det er sej, plastisk bevægelse.