Auteur-teori (Hitchcock, Tarantino, Lars von Trier)

Mediefag A · STX · A-niveau · Filmanalyse

🎬 Auteur-teori (Hitchcock, Tarantino, Lars von Trier)

Auteur-teorien (auteur = forfatter på fransk) blev formuleret af François Truffaut i artiklen Une certaine tendance du cinéma français (Cahiers du Cinéma, 1954).

Tese: visse filminstruktører er deres films forfattere — de har personlig stil, tematisk konsistens, kreativ kontrol over værket. Selvom film er kollektivt værk, kan en stærk instruktør stemple værket personligt. Andrew Sarris introducerede teorien i USA (The American Cinema, 1968) — rangerede instruktører.

Auteurs vs. metteurs en scène: auteurs er kreative, metteurs udfører bare manuskriptet.

Klassiske auteurs: Alfred Hitchcock: master of suspense, MacGuffin, "wrong man"-plot, blondes, voyerism. Psycho (1960), Vertigo (1958), Rear Window (1954). Cameos i alle film.

Stanley Kubrick: perfeksionist, lange takes, symmetrisk komposition, klassisk musik. 2001: A Space Odyssey (1968), The Shining (1980), Eyes Wide Shut (1999).

Akira Kurosawa: japansk samurai-film, vejr-symbolik, Shakespeare-adaptioner. Seven Samurai (1954), Rashomon (1950), Ran (1985).

Federico Fellini: italiensk surrealisme, drømmeagtige sekvenser. La Dolce Vita (1960), 8½ (1963).

Quentin Tarantino: postmoderne, ikke-lineær fortælling, intense vold, pop-culture-referencer, lange dialog-scener. Pulp Fiction (1994), Kill Bill (2003-04), Inglourious Basterds (2009).

Wes Anderson: symmetrisk komposition, pastel-farver, deadpan-humor. The Royal Tenenbaums (2001), *The Grand Budapest

Læringsmål

• Analysere klipning, kameraføring, lyd, mise-en-scène
• Identificere genre-konventioner
• Anvende auteur-teori
• Læse dansk filmhistorie (Dreyer, von Trier, Bier)

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar, hvad auteur-teorien siger om instruktørens status som kunstner
• Analyser tre kendetegn ved en bestemt instruktørs stil med eksempler
• Diskutér, hvad begrænsningerne er ved auteur-teorien — hvem ellers skaber en film?

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.