FAGPORTALEN

Renæssance (Palestrina, Josquin)

Musik A · STX · A-niveau · Musikhistorie

🎵 Renæssance (Palestrina, Josquin)

Renæssance-musik (~1400-1600): æra med høj polyfoni, sekulariseret musik, opdagelser.

Tre store komponist-generationer: Burgundisk skole (1400-1450): Guillaume Dufay, Gilles Binchois. Centeret omkring Burgund-hertugernes hof.

Franko-flamske skole (1450-1550) (eller "nederlandske skole"): højdepunktet af polyfoni. Guillaume Dufay, Johannes Ockeghem, Josquin des Prez (~1450-1521) — Renæssancens største komponist. Flamsk. Skrev for paven. Missa Pange Lingua — fuldkommen polyfoni. Ave Maria... virgo serena — kendt motet. Imitativ kontrapunkt: hver stemme imiterer den foregående.

Romersk skole (sen 1500-tal): Giovanni Pierluigi da Palestrina (~1525-1594) — modreformationens komponist. Missa Papae Marcelli (1567) — angiveligt komponeret for at overbevise Tridentinerkoncilet om at polyfoni IKKE bør forbydes. Klar tekstforståelse, flydende stemmeforing. Modellerede senere kontrapunkt-undervisning (J.J. Fux Gradus ad Parnassum 1725).

Engelsk skole: William Byrd, Thomas Tallis (Spem in alium — 40-stemmig motet!), John Dowland (lutsange).

Italiensk madrigal: verdslig polyfon vokal-musik. Carlo Gesualdo (1566-1613) — vild kromatik (mordede sin hustru). Claudio Monteverdi (1567-1643) — bro til barok.

Reformationen (1517-): Martin Luther komponerede salmer ("Vor Gud han er så fast en borg") — stam-tradition for kor og menighedssang.

Instrumentalmusik: ricercar, fantasia, kanzona. Lut, viola da gamba, blokfløjte, cembalo. **Trykning af m

Læringsmål

Sådan kan du arbejde med emnet

Skab eget værk og analysér klassiske eksempler. Reflekter over teknik og udtryk.

Øv dette emne med AI — quizzer, forklaringer og feedback tilpasset dit niveau.

Prøv Fagportalen gratis

🤖 Denne side er skrevet med kunstig intelligens og fagligt gennemgået af Fagportalen, som har det redaktionelle ansvar. Finder du en fejl, så skriv til support@fagportalen.dk.