Pligt og konsekvens

Kristendomskundskab · 3.-6. klasse · Livsfilosofi og etik

To måder at tænke etik på

Etikere i mange år har diskuteret: Hvordan afgør man, om en handling er god eller ond?

1. Pligtetik

Pligtetik siger: Nogle handlinger er gode eller onde i sig selv — uanset hvad de fører til.

• Det er altid forkert at lyve.
• Det er altid forkert at slå et uskyldigt menneske.
• Det er altid rigtigt at holde et løfte.

Den mest kendte pligtetiker er den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Han sagde: "Handl kun efter den regel, som du samtidig kan ville, at skal være almen lov." (Det kaldes det kategoriske imperativ.)

2. Konsekvensetik

Konsekvensetik siger: En handling er god, hvis dens konsekvenser er gode.

• Man må gerne lyve, hvis løgnen redder et liv.
• Man må gerne bryde et løfte, hvis et større gode kommer af det.

Den mest kendte konsekvensetiker er John Stuart Mill (1806-1873). Han sagde: "Størst lykke til flest mulige." Det kaldes utilitarisme.

Et klassisk dilemma: Togvogn-problemet

En togvogn kører mod 5 personer på skinnerne. Du kan trække i et håndtag, så vognen skifter spor — men på det nye spor står 1 person.

• Pligtetiker siger: Du må ikke forårsage nogens død. Træk ikke!
• Konsekvensetiker siger: Bedre at 1 dør end 5. Træk!

Hvad ville du gøre?

Læringsmål

• Forklare forskellen på pligtetik og konsekvensetik
• Bruge Kants kategoriske imperativ på et eksempel
• Diskutere togvogn-problemet
• Give egne eksempler på de to etikker
• Vide, hvem Kant og Mill var

Klassedebat

Del klassen i to: pligtetikere og konsekvensetikere. Diskutér:

1. Må en læge lyve for en dødssyg patient?

2. Må en dommer dømme én uskyldig, hvis det redder 100 liv?

3. Må man bryde en lov for at redde en ven?

Skift side halvvejs — argumentér for det modsatte!