Religiøs dialog og pluralisme

Kristendomskundskab · 7.-9. klasse · Ikke-kristne religioner

Religiøs dialog — at tale sammen på tværs

Religiøs pluralisme = mange religioner eksisterer sammen. Religiøs dialog = de taler med hinanden.

Historisk baggrund

I 1000 år var krig den normale reaktion mellem religioner:

• Muslim-kristne krige (korstogene 1095-1291)
• Religionskrige i Europa (1500-1600-tallet)
• Antisemitisme og pogromer
• Hindu-muslim-konflikter

Men i 1900-tallet blev dialogen alvorligt taget op.

Milepæle i moderne religiøs dialog

1893 — World's Parliament of Religions

Chicago. Første gang verdens religiøse ledere mødtes for at tale, ikke stride. Enorm begivenhed.

1948 — Kirkernes Verdensråd (WCC)

Kristen intern dialog — økumenisk bevægelse.

1962-1965 — 2. Vatikan-koncil

Katolsk kirke omformulerer sig:

• "Jøderne er ikke kollektivt skyld i Jesu død" (Nostra Aetate)
• Anerkender sandhed i andre religioner
• Anerkender protestanter som "adskilte brødre"

1993 — Parliament of the World's Religions (reboot)

Chicago igen. Global etik-erklæring vedtaget.

2000 — FN's Millennium Summit

Religiøse ledere samlet med statsledere.

2008 — A Common Word

138 muslimske lærde skrev åbent brev til kristne: "Lad os finde fælles grund."

2019 — Pave Frans og Grand Imam al-Tayyeb

Underskrev Abu Dhabi-dokumentet om broderskab mellem religioner.

Typer af religiøs dialog

1. Teologisk dialog

Lærde fra forskellige religioner diskuterer:

• Hvad tror vi på?
• Hvor er vi enige?
• Hvor er forskellene?

2. Åndelig dialog

Fælles bøn, meditation, retreats på tværs af religioner.

Eksempel: Assisi-møderne (startet af pave Johannes Paul II, 1986) — ledere fra alle religioner beder sammen (hver på sin egen måde).

3. Socialdialog

Samarbejde om:

• Fattigdom
• Klima
• Fred
• Menneskerettigheder

4. Etisk dialog

Fælles stillingtagen til moralsk spørgsmål (abort, bioetik, AI).

5. Hverdagsdialog

Nabolæg, kolleger, venner, klassekammerater. Den vigtigste form.

Den gyldne regel — fælles etisk grund

Som nævnt: alle store religioner har en version:

• Kristendom (Matt 7,12)
• Jødedom (Hillel)
• Islam (hadith)
• Buddhisme (Udana-Varga)
• Hinduisme (Mahabharata)
• Konfucianisme

Dette er udgangspunkt for dialog.

Global etik-erklæring (1993)

Hans Küng udarbejdede en global etik — fælles for alle religioner:

1. Ikke-vold og respekt for livet

2. Solidaritet og økonomisk retfærdighed

3. Tolerance og sandhed

4. Ligeværdighed mellem mænd og kvinder

Religiøs pluralisme — 3 positioner

1. Eksklusivisme

"Kun min religion har sandheden. Alle andre er forkerte."

• Traditionel position i de fleste religioner
• Konservative kristne, muslimer, jøder

2. Inklusivisme

"Min religion har den sandhed, men andre har noget sandhed."

• Katolsk kirke efter Vatikan II
• Mange moderate troende

3. Pluralisme

"Alle religioner er veje til samme Gud (eller sandhed)."

• John Hick — britisk teolog
• Dalai Lama
• Mange "åndelige men ikke religiøse"

Kritik af religiøs pluralisme

• Gør alle religioner "ens" — men de er virkelig forskellige
• Minimerer krav om sandhed
• Kan være vestlig-kulturel relativisme

Dansk religiøs dialog

Organisationer

• Danske Kirkers Råd
• Islamisk-Kristent Studiecenter
• Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde
• Forum for Muslimer og Kristne

Aktiviteter

• Fælles gudstjenester (især fredag efter store terrorangreb)
• Skoler har religions-fag-dage
• Åbent hus i moskeer, kirker, synagoger
• Studieture til Israel/Palæstina

Unge og dialog

• YFU (ungdomsudvekslingsprogram)
• Internationale elevudvekslinger
• Online-kontakt mellem unge fra forskellige lande og religioner

Udfordringer

• Populisme og anti-muslimsk retorik
• Muhammed-tegningerne (2005, 2020)
• Integration — skal muslimer "tilpasse sig"?
• Religionskritik vs. religionsdiskrimination

Fremtiden

Vi lever i en globaliseret verden. Du vil møde:

• Kolleger fra andre religioner
• Venner med andre livssyn
• Partnere med forskellige baggrund

Evnen til dialog er livsnødvendig i 21. århundrede.

5 regler for god religiøs dialog

1. Lyt før du taler

2. Respektér selv hvad du er uenig i

3. Spørg hellere end at antage

4. Del din egen tro/livssyn ærligt

5. Find fælles grund (etik, værdier, håb)

En afslutning

Danmark er et lille land, men vi lever i en stor verden. Jo bedre vi forstår hinandens religioner, desto stærkere fællesskab kan vi skabe.

Uanset din egen tro (eller mangel på tro) — kristendomskundskab giver dig vigtige redskaber til at leve i denne verden.

Læringsmål

• Nævne 3 milepæle i religiøs dialog
• Forklare 3 positioner om religiøs pluralisme
• Kende den globale etik-erklæring
• Nævne dialogorganisationer i Danmark
• Formulere 5 regler for god dialog

Dialog-eksperiment

Find en klassekammerat med anden religion eller livssyn end dig.

Lav et 30-minutters interview. Spørg:

1. Hvad tror du på?

2. Hvad er svært ved at være X i Danmark?

3. Hvad vil du have, at andre forstår?

4. Hvad misforstår folk oftest?

5. Hvad elsker du ved din tro/livssyn?

Lyt. Spørg. Ingen debat. Bare forståelse.

Gør det samme for din klassekammerat. Del jer bagefter — hvad lærte I?