Religion og politik

Kristendomskundskab · 10. klasse · Brobygning

Religion og politik — spændingsfeltet

Religion og politik er et af moderne tids mest omdiskuterede felter. De er adskilt (religionsfrihed) men også sammenflettet (værdier, lovgivning).

Klassiske modeller

1. Teokrati

Religion styrer politikken.

Eksempler:

• Iran — ayatolla-styret siden 1979
• Vatikanet
• Saudi-Arabien — sharia som grundlov
• Tidligere: Byzans, middelalderens pavestat

2. Statsreligion

Én religion har særstatus, men andre er tilladt.

Eksempler:

• Danmark — Folkekirken (§ 4)
• England — Church of England (med monarken som overhoved)
• Grækenland — græsk-ortodoks

3. Sekulær stat

Totalt adskillelse.

Eksempler:

• Frankrig — laicité (1905)
• USA — "wall of separation" (grundlovsfædrene)
• Tyrkiet — sekulariseret under Atatürk (men under udfordring)

4. Anti-religiøs stat

Religion aktivt undertrykt.

Eksempler:

• Sovjetunionen (1917-1991)
• Mao's Kina (1949-1976)
• Nordkorea (nu)
• Kommunistisk Albanien (1967-1990 — erklæret "verdens første ateistiske stat")

Religion i dansk politik

Hvad må en politiker?

• Individuelt: alle politikere må have personlig tro
• Partipolitisk: man kan udtrykke religiøst begrundede holdninger
• Institutionelt: Folketinget er sekulært, men åbner med gudstjeneste

Partier med religiøse rødder

• Kristendemokraterne: tidligere Kristeligt Folkeparti
• Regionale kristne lister
• Mange andre partier har kristne værdier i platformen

Store religionsdebatter i dansk politik

Muhammed-tegningerne (2005)

Statsminister Fogh Rasmussen: "Vi kan ikke beklage ytringsfriheden."

Langvarig konflikt med muslimske lande.

Kirkeskat

Hvorfor betaler kun medlemmer af folkekirken? Er det fair?

Tørklæde

• Dommere — må ikke bære tørklæde
• Ministre — omdiskuteret
• Skoleelever — generelt tilladt

Omskærelse af drenge

Lægeforeningen: forbyd! Jødiske og muslimske samfund: religionsfrihed!

Debat siden 2010'erne.

Niqabforbud (2018)

"Maskeringsforbuddet" = ingen heldækkende slør i offentlige rum.

Kritik: diskriminerer muslimske kvinder.

Kirkeasyl

Flygtninge gemte sig i kirker. Politiet går normalt ikke ind.

Internationale cases

USA

• Evangelikale kristne er enorm politisk kraft
• Støtter ofte Republikanerne
• Emner: abort, homoseksualitet, Bibelen i skolen

Israel

• Jødisk stat siden 1948
• Spænding mellem sekulære (~50%) og ortodokse (~50%)
• Konflikt med palæstinenserne

Indien

• Hindunationalistisk BJP-parti har magten siden 2014
• Narendra Modi favoriserer hinduer
• Spændinger med muslimer, kristne

Rusland

• Vladimir Putin samarbejder tæt med ortodoks kirke
• Kirkens patriark støtter krigen mod Ukraine (2022-)

Kina

• Officielt sekulært, men underdrykker religion
• Specifikt: uighurer (muslimer), falun gong, katolikker, tibetanere

Religion vs. ideologi

I nogle samfund erstatter sekulær ideologi religionen:

• Nazismen — fører-kult, hellige symboler, ritualer
• Stalinismen — Stalin som "guddommelig"
• Nordkorea — Kim-familiens dynasti som religion
• Klima-aktivisme — nogle ser det som pseudo-religion

Hvordan skal religiøse og politikere interagere?

Modeller

Habermas' post-sekulære model

Religiøse må oversætte deres argumenter til almen fornuft.

Eksempel: En kristen der vil forbyde abort, kan ikke sige "fordi Gud vil det" — men kan sige "fordi et foster har moralsk status".

Fundamentalistisk model

Religion skal styre politik. Sharia-staten, kristen nation, hindurige.

Sekulær model

Religion skal være privat. Ingen religiøse argumenter i politik.

Tolerant model

Alle må argumentere som de vil — men loven skal være religiøst neutral.

Kan man være kristen/muslim/jøde og politisk liberal?

Ja!

• Kristne socialister: fra Jesus Christ Superstar til befrielsesteologi
• Progressive muslimer: arbejder for demokrati, ligestilling i muslimske lande
• Reform-jøder: lægelig mainstream, LGBTQ-venlige

Religion er ikke automatisk konservativ.

Dilemmaer

Dilemma 1: Religiøse domstole

Skal jøder/muslimer have egne domstole for familieret?

UK har sharia councils (uofficielt). Israel har religiøse domstole for ægteskab.

Dilemma 2: Religionsundervisning

Skal folkeskolen undervise i kristendom (som vi gør)? Eller religion generelt? Eller slet ikke?

Dilemma 3: Religiøse friskoler

Skal de have statsstøtte? Selv hvis de underviser ikke-videnskabeligt?

Dilemma 4: Lovgivning

Når 70% er folkekirke-medlemmer — skal kristne værdier præge loven? Eller skal Danmark være "neutral"?

Din rolle

Du vil møde disse debatter som voksen. Gode redskaber:

1. Kend de forskellige modeller

2. Respektér retten til religiøs (og ikke-religiøs) overbevisning

3. Vær kritisk over for fundamentalisme — i alle former

4. Dialog er altid bedre end konflikt

5. Forstå, at religion er en kraft i verden — også hvis du selv ikke er religiøs

Læringsmål

• Skelne mellem 4 politiske-religiøse modeller
• Kende store danske religionspolitiske debatter
• Sammenligne USA, Israel, Indien, Rusland
• Forklare Habermas' post-sekulære model
• Diskutere dilemmaer (religiøse friskoler, domstole)
• Formulere din egen position

Politik-analyse

Find en aktuel dansk politisk debat med religiøs dimension. Analyser:

1. Hvad er sagen?

2. Hvilke religiøse synspunkter?

3. Hvilke partier?

4. Hvilke argumenter? (religiøse vs. sekulære)

5. Hvad er din mening og hvorfor?

4-siders opgave.