Absurd teater (Beckett, Pinter)

Dramatik C · STX · C-niveau · Skuespil og dramaturgi

Absurd teater (Beckett, Pinter)

Det absurde teater opstod efter 2. verdenskrig (1950'erne) og udtrykker en verden uden mening, hvor sprog og handling bryder sammen. Begrebet stammer fra Albert Camus' idé om det absurde: menneskets længsel efter mening i et meningsløst univers.

Samuel Beckett — Vi venter på Godot (1953):

• To landstrygere venter på en 'Godot', der aldrig kommer.
• Cirkulær handling: intet udvikler sig; akt 2 gentager akt 1.
• Tragikomisk tomhed; tiden går, men intet sker.

Harold Pinter — menace comedy / 'Pinteresque':

• Pauser og tavshed som dramatisk virkemiddel — det usagte fylder mest.
• Hverdagssprog, der skjuler trusler og magtkampe under overfladen.

Kendetegn ved det absurde:

• Opløsning af klassisk plot, tid og logik.
• Sproget kommunikerer ikke — det afslører ensomhed.
• Tragikomik: vi griner af det håbløse.

Det absurde teater er det stærkeste brud med Aristoteles: ingen katharsis, ingen forløsning — kun ventetid og tomhed sat på scenen.

Læringsmål

• Forklare det absurde teaters menneskesyn og baggrund efter 2. verdenskrig
• Analysere cirkulær/opløst handling i fx Vi venter på Godot
• Redegøre for pausens og tavshedens funktion hos Pinter
• Forklare hvordan sproget bruges til at vise meningsløshed og ensomhed
• Perspektivere det absurde til eksistentialisme (Camus, Sartre)

Sådan kan du arbejde med emnet

• Hvorfor 'sker der intet' i Vi venter på Godot?
• Hvad betyder 'pinteresque'?
• Hvordan hænger absurd teater sammen med eksistentialismen?

Træningsforslag

• Tavshedens magt: Læs en Pinter-scene og mærk, hvad pauserne gør.
• Cirkulær form: Sammenlign begyndelse og slutning i Godot — hvad er ændret?
• Tragikomik: Find steder, der både er sørgelige og morsomme.

Typiske faldgruber

• At lede efter en 'skjult mening' eller hvem Godot 'egentlig' er — pointen er netop udeblivelsen af svar.
• At overse humoren — det absurde er også komisk.