Vulkaner og bjergkædedannelse

Geografi C (HF) · HF · Storprojekt · Det fysiske miljø

🗺️ Vulkaner og bjergkædedannelse

Vulkaner — typer

• Skjoldvulkaner: brede, lave (Hawaii — Mauna Loa)
• Tyndtflydende lava → ikke voldsom
• Stratovulkaner: spidse, høje (Vesuv, Fuji, Mt. St. Helens)
• Tyktflydende lava → eksplosive udbrud
• Caldera-vulkaner: enorme krater efter kollaps (Yellowstone, Toba)
• Supervulkaner — sjældne, men katastrofale

Vulkanudbruds-skala (VEI)

• VEI 0-2: mindre udbrud
• VEI 4: Vesuv 79 e.Kr., Mt. St. Helens 1980
• VEI 6: Krakatoa 1883 — 36.000 døde
• VEI 7: Tambora 1815 — "året uden sommer" 1816
• VEI 8: Toba ~74.000 år siden — næsten udryddede menneskeheden

Klassiske vulkan-katastrofer

• 79 e.Kr. Vesuv: Pompeji begravet under aske
• 1883 Krakatoa: tsunami → 36.000 døde
• 1985 Nevado del Ruiz (Colombia): lahar → 23.000 døde
• 2010 Eyjafjallajökull (Island): askeplume → lufttrafik i Europa stoppet

Bjergkæder — dannelsesmåder

1. Vulkansk bjergkæde: Andes (Stillehavsringen)

2. Kollisionsbjerge: Himalaya, Alperne (kontinent-kollision)

3. Forkastningsbjerge: Sierra Nevada (jordskorpe-bevægelser)

Aktive vulkaner globalt

• ~1.500 aktive vulkaner
• 75% i Stillehavsringen (Ring of Fire)
• Indonesien har flest aktive (~150)
• Island har høj aktivitet (~30)

Vulkanrisiko

• 500 mio. mennesker bor inden for 100 km af en aktiv vulkan
• Tæt urbanisering i Asien (Manila, Tokyo, Jakarta) øger risiko
• VEI 7-8 udbrud kan forårsage globale klimaforandringer

Læringsmål

• Skelne mellem skjold-, strato- og caldera-vulkaner
• Bruge VEI-skalaen til at vurdere vulkanudbruds størrelse
• Forklare hvordan bjergkæder dannes
• Identificere globale vulkan-risikozoner

Sådan kan du arbejde med emnet

• Forklar hvordan vulkaner kan opstå ved en pladegrænse
• Beskriv hvordan en bjergkæde som Himalaya er dannet
• Diskutér både farer og fordele forbundet med at bo nær en aktiv vulkan

Træningsforslag

• Se "Pompeii" (2014 film) — historisk korrekt om Vesuv-udbruddet
• Følg Islandsk vulkanaktivitet på vedur.is
• Tegn et tværsnit af en stratovulkan