Religiøs fænomenologi

Kristendomskundskab · 10. klasse · Fordybelse

Religiøs fænomenologi

Fænomenologi = "læren om fænomenerne" — hvordan religionerne fremtræder (ikke om de er sande).

Fænomenologiens fader: Edmund Husserl

Edmund Husserl (1859-1938) grundlagde fænomenologien som filosofisk metode.

Kernetanke: "Tilbage til sagen selv." Beskriv fænomener som de fremtræder — uden forudfattede meninger.

Religiøs fænomenologi

Anvendt på religion: beskrive religiøse fænomener uden at:

• Afvise dem (som ateister ofte gør)
• Acceptere dem (som troende ofte gør)

Store religiøse fænomenologer

Rudolf Otto (1869-1937)

Det Hellige (1917)

Otto undersøgte, hvad det hellige føles som. Han opfandt begrebet numinøs (fra latin numen — guddommelig kraft):

> "Mysterium tremendum et fascinans"

> — "Det skræmmende og tiltrækkende mysterium"

3 komponenter:

1. Mysterium — ubeskriveligt, anderledes

2. Tremendum — skræmmende, majestætisk

3. Fascinans — dragende, tiltrækkende

Eksempel: At stå i en katedral, i naturen, i en hellig by → følelse af "noget større".

Mircea Eliade (1907-1986)

Rumænsk religionshistoriker. Store bøger:

• Det Hellige og det Profane
• Myten om den evige genkomst

Eliades hovedtemaer

Det hellige og det profane

For den religiøse er verden delt i:

• Helligt (sacred) — centrum, orden, kraft
• Profane — perifert, kaos, ordinært

Hierofanien

Hierofani = "det hellige åbenbarer sig" (græsk hieros = helligt, phaino = vise).

Eksempler:

• Moses' brændende tornebusk
• Templet i Jerusalem
• Kabaen i Mekka
• Jesu død og opstandelse

Axis mundi

"Verdens akse" — punkt hvor himmel og jord forbindes.

• Kristne katedraler — pegepind mod himlen
• Bjerge (Sinai, Olympen)
• Hellige træer (bodhi-træet, Yggdrasil)
• Obelisker, pagoder

Den evige genkomst

Religiøse ritualer genskaber den hellige tid:

• Jul = Jesu fødsel, gentages hvert år
• Påske = opstandelsen
• Pesach = udvandringen

Vi lever i mytisk tid under ritualerne.

Ninian Smart (1927-2001)

Allerede nævnt. Hans 7 dimensioner er fænomenologisk:

1. Rituel

2. Dogmatisk

3. Narrativ

4. Etisk

5. Emotionel

6. Social

7. Materiel

Metoden: se på disse dimensioner i hvilken som helst religion.

Huston Smith (1919-2016)

Amerikansk religionsfænomenolog. The World's Religions (1958) er klassiker — har solgt 3 millioner eksemplarer.

Kernetanke

Alle religioner er forsøg på at beskrive den samme virkelighed fra forskellige vinkler.

Metoden i dag

Fordele

• Balanceret — respekterer både troende og ikke-troende
• Sammenlignelig — gør systematisk analyse mulig
• Akademisk — bygger på observation og beskrivelse

Kritik

• Kan være for neutral (hvad med ondskab i religioner?)
• Kan udvande forskelle
• Fokus på essens, overser sociokulturelle faktorer

Fænomenologi i din hverdag

Prøv at observere et religiøst fænomen uden at dømme:

1. Gå i kirke — observer følelserne, lydene, lugtene, bevægelserne

2. Se en moske indefra — mærk atmosfæren

3. Besøg en gravplads — hvad rører ved dig?

4. Lyt til religiøs musik — Bachs passioner, Hildegards sange, sufisk musik

Fænomenologisk metode: beskriv uden at tolke.

Relevans for STX

Religionsfænomenologi er central i STX Religion. Du vil bruge:

• Otto's begreber (tremendum, fascinans)
• Eliade's (hellig/profan, hierofani, axis mundi)
• Smart's 7 dimensioner
• Komparativ fænomenologi

Læringsmål

• Definere fænomenologi og religiøs fænomenologi
• Forklare Ottos "numinøs"-begreb
• Kende Eliades hovedbegreber
• Anvende Smarts 7 dimensioner
• Analysere et religiøst fænomen fænomenologisk
• Diskutere fænomenologiens styrker og svagheder

Fænomenologisk feltrapport

Besøg et religiøst rum (kirke, moské, synagoge, tempel). Skriv en fænomenologisk rapport:

1. Atmosfære (lys, lyd, lugt)

2. Objekter (hvad er der?)

3. Bevægelser (folks ritualer)

4. Følelser (dine, andres)

5. Numinøs-oplevelse?

6. Axis mundi-elementer?

3-5 sider. Ingen dom — bare beskrivelse.